Motorvej for Materialeviden

Motorvej for Materialeviden er et nationalt initiativ igangsat i januar 2024 af Foreningen LINX og Industriens Fond – til daglig drevet af LINX.

Det centrale formål for initiativet er at fremme brugen af nye og bæredygtige materialer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Derigennem styrker Motorvej for Materialeviden Danmarks konkurrenceevne, fremmer cirkulær økonomi og understøtter den grønne omstilling gennem materialeinnovation.

Initiativet gør virksomheder i stand til at navigere sikkert i grøn omstilling af deres produkt-portefølje, fordi de får adgang til den nyeste forskning om materialer fra universiteterne i en form, der er let at forstå og anvende.

Initiativet bygger bro fra universiteternes forskere og de teknologiske serviceinstitutter (GTS’er) til landets lokale erhvervsfremmeorganisationer og videre til danske SMV’er. Det skaber et netværk, der sikrer, at materialeviden bliver anvendelig og let tilgængelig for virksomhederne.

Navnet Motorvej for Materialeviden understreger ambitionen om, at netværket mellem forskere, eksperter, erhvervsfremmeorganisationer og SMV’er skaber en hurtig og effektiv vej fra forskning til industriel anvendelse.

Uanset om du er virksomhedsejer, erhvervskonsulent eller forsker, tilbyder Motorvej for Materialeviden en række fordele og metoder til at støtte din rolle i den grønne omstilling. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du får ud af at deltage i initiativet.

Hvad kan Motorvej for Materialeviden gøre for dig?

Hvis du ejer eller leder en SMV

Motorvej for Materialeviden giver dig direkte adgang til viden om grønne og effektive materialer, som kan forbedre dine produkter og processer. Ved at deltage kan din virksomhed lettere gennemgå en grøn omstilling, reducere driftsomkostninger og opnå en stærkere konkurrenceposition. Du får gratis vejledning og en handleplan mht. hvilken ekspertrådgivning om materialer, der kan opfylde dine behov, samt konkrete cases og løsningsveje.

Motorvej for Materialeviden skaber et forum af eksperter, der vejleder dig i processen med at omsætte materialeviden til praksis. Desuden kan du samarbejde med andre virksomheder og udveksle erfaringer om, hvordan materialer kan anvendes strategisk for at skabe bæredygtig vækst.

Motorvej for Materialeviden giver dig også den nødvendige støtte til at navigere i det komplekse landskab af nye materialebårne teknologier og pejler dig imod de løsninger, der bedst passer til din virksomheds udfordringer og mål.

Få mere at vide om Motorvej for Materialeviden, og gør din virksomhed klar til fremtidens grønne udfordringer!

Kontakt
Kristian Nørgaard, materialefaglig teamleder, 22 85 73 84, kpn@linxproject.dk

Hvis du er erhvervskonsulent i en erhvervsfremmeorganisation

Motorvej for Materialeviden tilbyder erhvervskonsulenter i Danmarks mange lokale erhvervsfremmeorganisationer en unik mulighed for at styrke rollen som rådgivere for lokale virksomheder. Som en del af initiativet får du adgang til den nyeste materialeviden, som du kan bruge til at guide virksomheder ind i en central del af deres grønne omstilling. Du får metoder til at udvide din rådgivningsportefølje og blive en endnu vigtigere ressource for virksomhederne i dit område.

Som erhvervskonsulent får du også mulighed for at netværke med forskere, GTS’er, eksperter og andre konsulenter fra hele landet. Dette skaber adgang til et forum for vidensdeling og ’best practices’, som kan styrke dine rådgivningsevner og godtgøre, at din rådgivning er baseret på forskning og teknologi.

Ved hjælp af læringsprogrammer og opfølgningsaktiviteter får du mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer og sikre, at du er på forkant med udviklingen inden for materialer og bæredygtighed.

Deltag i Motorvej for Materialeviden og bliv en endnu mere værdifuld rådgiver for de virksomheder, du arbejder med!

Kontakt
Kristian Nørgaard, materialefaglig teamleder, 22 85 73 84, kpn@linxproject.dk

Hvis du er materialeforsker ved et universitet

Motorvej for Materialeviden giver dig som forsker en nem og ubesværet mulighed for at bringe din forskning ud i samfundet og gøre en kæmpe forskel for de mange SMV’er, der er modne til at skabe værdi med afsæt i forskningsviden udefra. Dette er i tråd med universitetslovens intention om, at vækst og velstand i endnu højere grad baseres på forskning.

Via LINX forærer Motorvej for Materialeviden dig dit eget, gratis kommunikationshold, hvis opgave det er at sikre, at formidling af din forskning når ud i det danske landskab. Projektet kræver en absolut minimal indsats fra din side – et par interviews og en kvalitetssikring af resultatet.

LINX-teamet hjælper med at omsætte din viden om materialer til konkrete løsninger formuleret i øjenhøjde med SMV’erne, så de bedre kan gennemføre en grøn omstilling af deres produkter og forbedre deres konkurrenceevne.

Motorvej for Materialeviden eksponerer din forskning for et bredt spektrum af potentielle samarbejdspartnere og, hvis du ønsker det, for medierne. Du kan også vælge at engagere dig yderligere, hvis der opstår spændende muligheder.

Initiativet giver dig desuden adgang til et netværk af aktører på tværs af brancher, som kan føre til nye forskningsprojekter og publikationer. Motorvej for Materialeviden hjælper også SMV’er med at definere deres behov på forskningsmæssige præmisser.

Deltag i Motorvej for Materialeviden – og få en unik mulighed for at bringe din forskning i spil på nye måder, styrke dit netværk og bidrage til en grønnere fremtid!

Kontakt
Anette Bill-Jessen, kommunikationsfaglig teamleder, 93 51 13 70, abj@linxproject.dk

Mere om initiativet og LINX

Motorvej for Materialeviden er finansieret for to + to år af Industriens Fond og drives af erhvervsfremmeforeningen LINX i samarbejde med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, FORCE Technology samt en lang række lokale erhvervsorganisationer foruden Dansk Industri.

LINX har som sit DNA at forbinde små og mellemstore virksomheder med den nyeste viden inden for materialer og teknologi. Vi arbejder for, at forskning bliver til kommercielt levedygtige løsninger, der styrker virksomheders konkurrenceevne og fremmer den grønne omstilling.

Motorvej for Materialeviden

Motorvej for Materialeviden samler nøglepartnere med komplementære kompetencer for at sikre overførsel af forskningsbaseret materialeviden fra DTU, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet til små og mellemstore danske produktionsvirksomheder.

Lokale erhvervsfremmeorganisationer og deres erhvervskonsulenter fungerer som knudepunkter, der forbinder virksomheder med forskningsresultater og med de teknologiske serviceinstitutter, GTS’er, Teknologisk Institut og FORCE Technology. GTS’erne støtter virksomhederne med tekniske løsninger baseret på universitetsforskernes input og den knowhow om materialer, institutterne allerede besidder.

Samarbejdet koordineres af LINX, en non-profit erhvervsfremmeforening, der fungerer som motor for projektet og som oversætter af den videnskabelige viden fra universiteterne. Gennem LINX arbejder alle partnerne sammen om at sikre, at materialeviden formidles effektivt, bliver praktisk anvendelig og understøtter virksomhedernes grønne omstilling​​.