Ihærdig opfinder vil løse klodens klimaproblem


Foto: Jacob Becker-Christensen, LINX.

Horsens Folkeblad bragte d. 14. juni et opslag om Horsens-virksomheden Frichs Pyrolysis, som Ove Kudahl Munch står bag. Han har fået hjælp af LINX til at udvikle sin opfindelse: Biokul udvundet ved pyrolyse. Biokullet giver noget af den bedste gødning og trækker samtidig CO2 ud af atmosfæren.

Frichs Pyrolysis bruger hønse-møg, men kan også køre på andre former for biomasse, fx gylle eller planterester som halm eller træflis. I en pyrolyse bliver biomassen forgasset ved høje temperaturer og uden ilt.

LINX har sat ejeren og opfinderen Ove Kudahl Munch i forbindelse med røntgenforskere, der kan undersøge porøsiteten af biokullet samt afklare, hvor tilgængelige næringsstofferne er.

Læs hele artiklen i Horsens folkeblad: Oves anlæg skal løse klodens klimaproblem. Man skal have et abonnement.

Se anden LINX mediedækning.