Forskningens (7) Døgn – Hvis du vil blive klogere

A fragment of a Dermestes genus beetle

Kredit: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Så er det igen tid til Forskningens Døgn. Der får forskere muligheden for at fortælle om deres forskning til den brede befolkningen i en lang række forskellige begivenheder, lige fra samtaler til debatpaneler, quizzer, interaktive øvelse og meget mere. Dørene åbnes – for så vidt en digital, coronasikker begivenhed har døre – d. 23. til d. 29. april.

I år er LINX oprettet som en af arrangørerne og kan oprette bidrag. Vi bidrager med 3 foredrag specifikt inden for vores område med røntgen og neutroner. Det er en ny rolle, men vi er glade for at have set frivillige træde frem mellem vores medlemmer og det generelle forskningsnetværk.

De 3 foredrag er:

  • Forskerne stjæler fra naturen v/ ph.d. i natural science Martin Alm, BioModics ApS
  • Norden bliver et mekka for verdensførende forskning i nye materialer v/ professor Kim Lefmann, Niels Bohr Institute, Københavns Universitet
  • På opdagelse i de organiske solcellers verden med røntgenstråler v/ ph.d.-studerende Mariam Ahmad, SDU NanoSYD

Læs mere detaljeret om dem alle nedenfor.

”Forskerne stjæler fra naturen” v/ ph.d. i natural science Martin Alm, BioModics ApS

Planterne og dyrene kan lære forskerne nyt. Derfor undersøger og efterligner de naturens design, når de vil udvikle alt fra kunstige blodåre til grønne og sikre batterier. Den måde at gribe forskningen an på hedder biomimetik.

Biomimetisk forskning favner meget bredt. Faktisk udvider feltet sig konstant i takt med at andre tværfaglige discipliner erkender, at de løsninger, som de vil producere, ofte allerede findes i naturen. F.eks. har haj-hud inspireret til nye svømmedragter.

Biomimetik er ikke et nyt fænomen. Stenaldermenneskerne kopierede naturen, når de tog deres pels på for at holde varmen. Leonardo Da Vinci efterlignede fugle, da han for 500 år siden tegnede sine berømte skitser af flyvemaskiner. Og velcro blev opfundet efter en vandretur i alperne, da den schweiziske ingeniør George de Mestral lagde mærke til nogle små, grønne frø fra burre-planten, der satte sig fast i hundens pels og hans bukseben.

Også i Danmark er vi langt fremme, når det gælder biomimetik. Ph.d. i natural science Martin Alm, BioModics ApS, fortæller i dette foredrag om, hvordan firmaet Biomodics arbejder med biominetik, når de skal udvikle fremtidens løsninger inden for medicinske produkter såsom kunstige blodårer, infektionsfrie katetre og plastre.

Et par eksempler fra Biomodics:

  • Muslinger kan uden problemer klæbe fast til sten og klipper uden at blive skyllet væk af havets bølger. Vi forsøger at efterligne den lim, når vi skal lave plastre til våde sår. Det handler om mikrostrukturer med mange små kontaktpunkter, der nok klistrer, men ikke så meget, at huden bliver ødelagt, når du river plasteret af.
  • Celler, især cellemembranen, har ion-porte, der tillader næringsstoffer at trænge igennem. Dem har vi efterlignet, da vi udviklede et kateter, der forhindrer urinvejsinfektioner.
  • I studiet af den biomimetiske kemi fandt vi ud af, at zwitterioner er gode til at transportere litium-ioner. Derfor er vi som noget nyt gået i gang med at udvikle litiumbatterier. Zwitterioner er kemiske forbindelser, der har både en positiv og en negativ ladning forskellige steder på molekylet.

Læs mere om eventet på Forskningens Døgn – Forskerne stjæler fra naturen.

”Norden bliver et mekka for verdensførende forskning i nye materialer” v/ professor Kim Lefmann, Niels Bohr Institute, Københavns Universitet

Vidste du, at avancerede magneter kan hjælpe os til store energibesparelser?

Projektet Q-MAT beskæftiger sig med superledere og andre kvantematerialer som f.eks. avancerede magneter. De undersøger bl.a. muligheden for billigere permanente magneter, bedre og mindre sensorer, udvikling af byggedele til fremtidens kvantecomputere og nye superledere til tabsfri transport af elektricitet over hele kloden, billigere MR-scannere og meget andet.

I dette foredrag fortæller professor i neutron-baseret eksperimental magnetisme og superledere Kim Lefmann fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, om ideerne bag Q-MAT og den meget tætte forbindelse til forskningsanlægget European Spallation Source (ESS), der snart står færdigt i Lund.

ESS vil udforske materialer ved at bombardere dem med neutroner, og det bliver verdens absolut førende facilitet til formålet. Sammen med naboen, MAX IV, kommer det til at øge danske forskeres viden om materialer på det molekylære og atomare niveau. ESS bliver en utrolig forbedring for den detaljerede forståelse – f.eks. til brug for medicin og grøn omstilling.

I Danmark bygger vi op til at kunne bruge ESS ved at lave såkaldte ”fyrtårne”, som er faglige samarbejder mellem universiteter og andre partnere. Tre fyrtårne er allerede oprettet med Q-MAT som det ene, og flere er på vej.

Anlægget betales delvist af Sverige og Danmark, delvist af 14 andre europæiske lande. Man regner med at 2-3000 af verdens førende forskere årligt vil rejse til ESS for at gennemføre deres projekter. ESS skal efter planen åbne i 2024, og prisen for hele anlægget løber op i over to milliarder euro.

Læs mere om eventet på Forskningens Døgn – Norden bliver et mekka for verdensførende forskning i nye materialer.

”På opdagelse i de organiske solcellers verden med røntgenstråler” v/ ph.d.-studerende Mariam Ahmad, SDU NanoSYD

Vidste du, at solen er vores reneste og største energikilde, og at den derfor er et af vores vigtigste våben i kampen mod klimaændringer?

Solceller er enheder, der kan omdanne solenergi til strøm. Organiske solceller er en ny type af solceller, der er papirtynde, gennemsigtige, bøjelige og er lette at masseproducere og installere i modsætning til de klassiske silicium-baserede solceller.

Organiske solceller består af forskellige lag af tyndfilm, der alle bidrager til cellernes funktion. Det er vigtigt, at disse tyndfilm har de rigtige egenskaber og kan “arbejde sammen”, for at solcellerne kan få en høj ydeevne. Når der laves nye materialer til solceller, skal de derfor undersøges nøje for at afgøre, om de har de rette egenskaber til at øge solcellernes effektivitet.

Her spiller røntgenstråler en vigtig rolle, da de er det perfekte værktøj til at dykke helt ind i tyndfilmenes verden og forstå deres bidrag til de organiske solcellers ydeevne. Hør ph.d.-studerende Mariam Ahmad, SDU NanoSYD, fortælle om arbejdet med de organiske solceller.

Læs mere om eventet på Forskningens Døgn – På opdagelse i de organiske solcellers verden med røntgenstråler.

Læs flere LINX nyheder!